Her i 2015 har jeg et mål om at lære at lave pull up’s, og gerne flere i træk. Men det kommer desværre ikke af sig selv, så træningen i dag stod primært i pull up’ens tegn, krydret med lidt boks jump og et nip biceps og triceps.
Min træning:
15 min på steppen til at varme op med.
Super sæt 1:
10×10 pull up’s med elastik .
10×10 boks jump.
… Eller måske skulle jeg hellere sige sygdom og fraværd af træning. Det er nemlig hvad jeg har praktiseret de sidste par dage, selv om det ikke lige er, hvad jeg har haft mest lyst til. Mandag og tirsdag gik med at have ondt i hele skroget, (lær: muskler og led), så der fravalgte jeg træningen, hvilket nok var klogt. Dog var det nok mindre klog at tage på arbejde om tirsdagen, men det fandt jeg først ud af, da jeg vågnede onsdag (læs: i går), med en temperatur som var tæt på de 40 grader C. Jeg må da indrømme, at selv om jeg lå med næsten 40 i feber, så havde jeg da en overvejelse om at tage en tur i fitness, for så dårligt syntes jeg da heller ikke, at jeg havde det. Men jo, når man ligger tæt på de 40 i feber, så har man det dårligt, og man bør ihvertfald ikke lave så meget andet end at ligge i sin seng og så huske at få spist og drukket. Så det var hvad jeg gjorde, jeg blev i min send 🙂
Men det er i grunden en underlige tildens der er opstået med, at man skal gennemføre sin træning ligegyldigt hvad. For træningen er jo alfa omega. Og selvfølgelig er det det! .. Eller nej, det er på ingen måde alfa omega.
Jeg syntes ofte, at jeg ser opdateringer i diverse trænings grupper på facebook, om hvorvidt det er i orden at træne, hvis man er syg. Der er selvfølgelig forskel på hvor syg man er, men som udgangspunkt, så syntes jeg ikke det er en fornuftig beslutning at træne, når man er syg. For når man er syg, bruger kroppen ekstra energi på at komme på toppen igen. Men så er der også det med, at når man har trænet, så er immunforsvaret nedsat, så hvis immunforsvaret i forvejen er udfordret, er der en stører risiko for, at ens sygdom bliver værre, eller at men bliver ramt af en anden sygdom oven i. Og så er der også det aspekt med, at man risikere at sprede sin smitte i centeret (hvis man selvfølgelig træner i et fitness center), og jeg tvivler på, at de andre i centeret har lys til at fejle det samme som du gør 😉
Så det korte og det lange er, når man er syg, så er man syg, og så man give kroppen lov til at blive rask uden at stress den yderligere med træning. Og det er jo ikke fordi, det hele er tabt på gulvet efter et par dage uden træning, og det der er tabt, kommer hurtigt tilbage.
Så nyd de ekstra (læs: og velfortjente) hviledage i forbindelse med sygdom, og se de film eller læs de bøger, som du normalt ikke har tid til 😉
Mit tema, hvis man kan kalde det det, for dagen træning var 10×10, dvs 10 gentagelse 10 gange, så i alt 100 gentagelser. Det er ret anderledes end hvad jeg normalt kører, hvor jeg oftest laver 3×12 gentagelser eller 5×10 gentagelser. Jeg havde på forhånd sat kiloene ned, fra hvad jeg normalt kører, og til at strate med tænkte jeg da også “hmm, det er da ikke specielt hårdt, måske jeg skulle tage lidt mere vægt på .. ?”, men det blev ikke aktuelt med den ekstra vægt, da de mange gentagelser gjorde det rigeligt hårdt.
Inden jeg gik i gang med selve styrketræning, stor jeg 30 minutter på step maskinen, og efter styrketræningen 3 km på romaskinen.
Dagens træning så altså således ud:
* 30 min på step maskinen
* One leg leg press (dvs kørte skiftevis med venstre og højre ben) 10×10, vægt: 30 kg
* 1. Supersæt 10×10:
– Incline cable crossover, stående, vægt: 5 kg
– Cable standing rear lateral raise, vægt: 10 kg.
* Cable rotation, 10×10 til hver side, vægt: 12,5 kg.
*2. Supersæt 4×25:
– Power wheel rollout
– Squat with wide stance, vægt 30 kg.
– 3 km på romaskinen
Og jeg kan kun sige, at da jeg var færdig med mit program, så var jeg også helt færdig 😉
I søndags var jeg til NordicRace igen, men denne gang var det The Warrior, hvilket var meget det samme som The BurnOut, men samtidig helt anderledes! Denne gang var ruten 15 km lang (der har dog været lidt snak om, at den “kun” var på 13 km), fyldt med en masse forhindringer, og til forskel fra The BurnOut, var det ikke den samme bane man skulle igennem flere gange, men en lang rute, hvilket gjorde det mere spændende, fordi det ikke var til at forudse, hvad der ventede forude. Der ud over havde jeg også en helt anden, og meget bede oplevelse af stemlingen omkring løbet – hvilket jeg også tror kan have noget at gøre med, at når man ikke skulle igennem den samme bane flere gange, blev man ikke blandede med dem fra elite heatet, som tog deres lød meget seriøst. Denne gang havde folk “tid” til at hjælpe hinanden gennem forhindringerne, og hvis man havde svært ved at komme over en forhindring, var der en klar til at give en hestesko, eller et skub bag i. Jeg ved ikke helt, om det giver mening for dig, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sætte ord på det.
Jeg gennemførte de 15 km (eller 13 km?) på 1 time og 35 minutter, hvilket jeg blev ret forundret over, da jeg havde regnet med at bruge 2-3 timer på at gennemføre. Så ud fra min tid, vil jeg næsten også mest tro på, at ruten var de 13 km og ikke 15 km. Men ligegyldigt hvad, så var det en enormt fed oplevelse, og jeg glæder sig allerede super meget til “The Beach” til september. Jeg håber bare, at de til næste gang dropper strøm-forhindringen, for den var i bund og grund ikke specielt behagelig. Det var en oplevelse, men ikke at det er noget, som jeg har behov for at prøve igen 🙂
