Mit tema, hvis man kan kalde det det, for dagen træning var 10×10, dvs 10 gentagelse 10 gange, så i alt 100 gentagelser. Det er ret anderledes end hvad jeg normalt kører, hvor jeg oftest laver 3×12 gentagelser eller 5×10 gentagelser. Jeg havde på forhånd sat kiloene ned, fra hvad jeg normalt kører, og til at strate med tænkte jeg da også “hmm, det er da ikke specielt hårdt, måske jeg skulle tage lidt mere vægt på .. ?”, men det blev ikke aktuelt med den ekstra vægt, da de mange gentagelser gjorde det rigeligt hårdt.
Inden jeg gik i gang med selve styrketræning, stor jeg 30 minutter på step maskinen, og efter styrketræningen 3 km på romaskinen.
Dagens træning så altså således ud:
* 30 min på step maskinen
* One leg leg press (dvs kørte skiftevis med venstre og højre ben) 10×10, vægt: 30 kg
* 1. Supersæt 10×10:
– Incline cable crossover, stående, vægt: 5 kg
– Cable standing rear lateral raise, vægt: 10 kg.
* Cable rotation, 10×10 til hver side, vægt: 12,5 kg.
*2. Supersæt 4×25:
– Power wheel rollout
– Squat with wide stance, vægt 30 kg.
– 3 km på romaskinen
Og jeg kan kun sige, at da jeg var færdig med mit program, så var jeg også helt færdig 😉
I går fik jeg den lækkereste ovnstegte ørred til aftensmad, men jeg kunne langt fra spise det hele selv, så en del af det resterende kom i fryseren, og det der ikke kom i fryseren blev omstruktureret, og fik selvskab af nogle kogte bønner, hasselnødder og mandler.
Hvis ikke jeg har sagt det før, så er jeg fan af rester! Intet mindre. Derfor har jeg næsten heller intet madspild, da jeg går meget op i at bruge mine rester. Og så sætter livet som udeboende studerende også en begrænsning for, hvor mange penge der er til maden. Så når madpengepungen ikke er tung, handler det om at være kreativ, for så behøver det bestemt ikke at være kedelig mad
Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg laver dårlig mad, når det kun er til mig selv, jeg laver mad. Men det skal forstås sådan, at jeg ikke rigtig gider stå og bruge lang tid på at lave mad i køkkenet, hvis det kun er til mig selv jeg laver mad. På en måde føler jeg at det er lidt ligegyldigt at kræse om maden, hvis jeg ikke har nogen at forkæle med den. Men det er i grunden en helt forkert tanke, for hvorfor skulle jeg dog ikke også forkæle mig selv med god mad? Så i dag blev dagen, hvor jeg for første gang stod i køkkenet, og lavede et rigtigt lækkert måltid, kun til mig selv. Jeg må da indrømme, at jeg havde det lidt underligt med at sidde for mig selv med lækker mad, men tror det er fordi jeg ubevidst forbinder ekstra god mad med socialt samvær og hygge. Men jeg fortryder bestemt ikke, at jeg brugte den tid i køkkenet i dag, for det smagte FANTASTISK!
Menuen i dag stod på spinatfyldt ørred bagt i ovnen (200 grader celsius, normal ovn, ca. 35 minuuter) med kartofler, gulerødder og en klat smør.
Jeg var nemlig så heldig, at der var en fra min klasse, som var ved at “drukne” i frisk fangede ørreder, fordi hendes mand er rigtig glad for at fiske, men ikke selv spiser fiskene, og deres datter heller ikke spiser fisk. Hun spiser dog selv fisk, men hun kunne ikke helt se, hvordan hun skulle nå at få spist al den fisk, som han var kommet hjem med. Så jeg lavede en aftale med hende om, at jeg købte to fisk af hende – det var så den ene af dem jeg tilberede i dag.
Jeg var i går hjemme hos mine forældre, og efter som jeg overnattede der, var der også mine forældres køleskab, som bestemte, hvad min frokost skulle bestå af. Jeg kan virkelig godt lige når jeg er hjemme, og får “fri-leg” med hvad der er i køleskadet. Det var ikke fordi der var så meget i går, men der var lige det som jeg skulle bruge, til at lave en god og mættende salat til frokost.
I grøntsagsskuffen fandt jeg ½ rød peber, noget hvidkål og nogle gulerødder, og i en bøtte var der noget kogt blomkål og kogte gulerødder, som var blevet til overs fra mine forældres aftensmad. Så havde mine forældre også nogle tørrede figner fra julen, som vidst efterhånden gerne ville spises, og så fandt jeg også lidt hasselnødder.
Først snikkede jeg hvidkål og skar rød peber, gulerødder og tørret figne i små stykker, hakkede hasselnødderne og kom det op i en skål.
Af det kogte blomkål og gulerødderne lavede jeg en “dressnig”, ved at blende det sammen med krydderier (chili, karry, paprika, hvidløg, salt og peber). Jeg tilsatte også lidt vand, fordi jeg syntes konsistensen var lidt for tyk.
“Dressingen” blev rørt sammen med alt det andet.
Jeg syntes selv, at denne salat smager rigtig godt, og at fignerne er i, giver et godt sammenspil med det lidt bitre hvidkål.
Hvis man har lyst til at kræse lidt mere om salaten, vil jeg foreslå, at man rister hasselnødderne inden, og at man kommer lidt flødeost i “dressingen”, så den for en mere cremet konsistens.
Og så ville det bestemt heller ikke have skadet, hvis der havde været noget fersk laks til at spise ved siden af, men jeg var ikke så heldig, var jeg ikke denne gang 🙂
For mange er januar = tiden for slankekur eller livstilvomlægninger. Og der hvor jeg kan blive helt trist om mit madglade hjerte er, når jeg ser nogen sidde med en kedelig salat, hvor der ikke er den store næringsværdi. For sagen er, at selv om man ønsker at tage sig, og derfor skal ligge i kalorieunderskud, så skal man også huske, at få de ting som kroppen har brug for, så derfor hjælper det ikke at fjerne alt hvad der hedder fedt fra sin kost. Og så skal det også siges, at hvis man indtager en salat bestående af ice berg, tomat, agurk, gulerod mm, så bliver man meget hurtigt sulten igen – hvilket ikke er underligt, kan har jo ikke givet kroppen det, som den har brug for, så selvfølgelig beder den om mere. Og det er bestemt ikke salat den vil have denne gang. Og så er der også det med fedt, at det gør at mavesækkens tømmes langsommere, og stimulerer frigivelsen om leptin, som er et hormon, der øger mætheden.
Der ud over er det også en god ide at få noget protein til alle sine måltider, og dermed også til sin salat, da det også giver en god mæthedsfølelse, og så er proteiner så at sige kroppens byggesten. Og når kan ønsker at tabe sig, er det som oftest fedtprocenten man gerne vil have ned, mens man enten bibeholder sin nuværende muskelmasse eller øger den. Og i den forbindelse er det essentielt med proteiner, da risikoen for at man også taber muskelmasse ender vægtabet er støre.
Men alt i alt vil jeg gerne slå fast, at selv om man er på kur, skal man stadig behandle sin krop med respekt, og give den noget mad, som den har gavn af, og som gør den stærk. For hvis ikke kroppen for det den hat brug for, kan vi heller ikke forvente, at den fungerer optimalt 😉
Den 31. december startede som så mange andre morgner for mig, nemlig med en tur i fitness. Det specielle ved fitness i dag var, at instruktøren havde bagt kransekage (og ikke den sunde af slagsen), hvilket vidst efterhånden er en tradition – han har ihvertfald gjort det to år i træk, og han er bestemt ikke dårlig til det. Jeg spiste godt nok ikke nogen stykker kransekage lige efter træning, men valgte istedet at gemme dem til senere – Hvilket jeg var utroligglad for, da jeg om natten havde en 5-6 km at gå hjem, som i fuld tilstand virkede uendeligt meget længere.
Vi (min kæreste og jeg) skulle holde nytår hos en fra min kærestes gamle HF klasse, og efter som jeg havde påtaget mig tjansen at lave salaterne til aftensmaden var jeg der som den første, og fik lov til at udfolde mig i køkkenet, mens ham der boede der var ude at handele det sidste ind. (Jeg havde på forhånd givet en indkøbsliste til hvad jeg skulle bruge). Så jeg gik i gang med at koge, stege, snitte, hakke, røre, blande og smage til. Den største udfordring var at finde skåle som jeg kunne blande i, da det var nogle vel voksne portioner jeg havde lavet.
Det blev til 4 salater:
1. Broccolisalat med ristete hasselnødder, tranebær og bacon i en skål ved siden af (i det tilfælde at ikke alle spiste kød eller svin – hvilket viste sig at være et godt valg.)
2. En rødkålssalat med fint snittet løg, appelsin, salatost og ristet hasselnødder.
3. En hviskålssalat med fint snittet læg, æbler og pærer i tern, kikærter, ristet hasselnødder og en olie-eddikedressing.
4. en salat med dampede spiskål, kogte kartofler, chiliolie og lidt dild-krydderi.
Der til var der to slags cremefraise, en med dild og en med hvidløg, kogte kartofler, kartofler bagt i ovnen, grøn peber sovs (pulversovs – fint skal det være) og en rigtig lækker oksesteg. MUMS!
Senere fulgte festen, og alt hvad der hører til – og der blev ikke sparet på noget 🙂 Selv om jeg dagen efter havde ønsket, at jeg havde sparet lidt på alkoholden, da jeg dagen efter ikke var helt på toppen. Men jeg fortryder det ikke og ville ikke have været foruden den oplevelse (læs: eller tømmermændene kunne jeg godt have været for uden!). Dog havde jeg været forudseende, og bagt (indbagt) pizza på forhold, som bare skulle en tur i mikroovnen. Det var bestemt ikke en “sund” pizza, men hel klart sunder end dem fra et pizzaria.
Jeg havde lavet pizzaerne af: æg, hvedemel, grahamsmel, gær, mælk og lidt salt. Den ene pizza var en helt klassik pizza med skinke og ost (læs: masser af ost). Den anden pizza var med lassange (havde en rest i køleskabet, og den skulle jo ikke gå til spilde). Jeg var lidt spændt på resultatet af den med lassange, men når man kan købe pizza med spaghetti og kødsauce, så burde det kunne gå – og resultatet var da heller ikke så ringe igen. Begge pizzaer var smurt med rød pesto, da det var det, jeg havde ved hånden.
Efter at dejen havde hævet i ca. 1 time blev den delt i to, rullet ud, fyldet kom på, pizzaen blev lukket. Derefter efterhævede den i ca. 30 minutter, inden de blev bagt ved 200 grader celsius ved varmluft.
Da de var gode efter to dage i køleskab og en tur i mikroovnen, ville jeg have ønsket, at jeg havde smagt dem som nybagte, for der må de gadt nok have været lækkere!
Og fordi det var 1. januar, måtte maden gerne spises i sengen 😉
