At lave ekstra god mad til sig selv – ikke noget jeg er god til

Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg laver dårlig mad, når det kun er til mig selv, jeg laver mad. Men det skal forstås sådan, at jeg ikke rigtig gider stå og bruge lang tid på at lave mad i køkkenet, hvis det kun er til mig selv jeg laver mad. På en måde føler jeg at det er lidt ligegyldigt at kræse om maden, hvis jeg ikke har nogen at forkæle med den. Men det er i grunden en helt forkert tanke, for hvorfor skulle jeg dog ikke også forkæle mig selv med god mad? Så i dag blev dagen, hvor jeg for første gang stod i køkkenet, og lavede et rigtigt lækkert måltid, kun til mig selv. Jeg må da indrømme, at jeg havde det lidt underligt med at sidde for mig selv med lækker mad, men tror det er fordi jeg ubevidst forbinder ekstra god mad med socialt samvær og hygge. Men jeg fortryder bestemt ikke, at jeg brugte den tid i køkkenet i dag, for det smagte FANTASTISK!

Menuen i dag stod på spinatfyldt ørred bagt i ovnen (200 grader celsius, normal ovn, ca. 35 minuuter) med kartofler, gulerødder og en klat smør.
Jeg var nemlig så heldig, at der var en fra min klasse, som var ved at “drukne” i frisk fangede ørreder, fordi hendes mand er rigtig glad for at fiske, men ikke selv spiser fiskene, og deres datter heller ikke spiser fisk. Hun spiser dog selv fisk, men hun kunne ikke helt se, hvordan hun skulle nå at få spist al den fisk, som han var kommet hjem med. Så jeg lavede en aftale med hende om, at jeg købte to fisk af hende – det var så den ene af dem jeg tilberede i dag.

_DSC0790 _DSC0792 _DSC0807 _DSC0809 _DSC0815 _DSC0823

Proteinrigeboller

Nu hvor jeg har studiefri (læs: juleferie), har der været lidt mere tid til at eksperimenterer (læs: lege) lidt i køkkenet. Det kom i lørdags til udtryk i form af disse boller, som jeg har lavet af en hel standart bolledej af hvedemel – dog med et lille pift. Jeg lavede to deje, hvor af jeg udskiftede noget af melet med proteinpulver.
I den mørke dej har jeg tilsat proteinpulver med smag af chokolade og med smag af Rom&Rosin, hvis til jeg også kom nogle rosiner i, for at understrege Rom&Rosin delen. I den lyse dej har jeg brugt proteinpulver med smag af Marzipan-Christmas-Cake, helt normalt vaniljesukker og lidt hørfrø.
Til bollerne blev der brugt noget af begge deje, som jeg rullede ud til en “pølse” og derefter lavede en snoning.
De første boller jeg lavede, blev snoningerne ikke specielt pæne, men de sidste par stykker syntes jeg faktisk blev rigtig pæne. M in tange bag denne blanding af mørk og lys dej havde selvfølgelig været, at man også skulle kunne se det, når bollerne var færdigbagt. Men sådan blev det ikke helt – desværre, men brækker man bollen op, kan man godt ane det, og skær man bollerne over, fremgår det igen lidt tydeligere. Ganske fint 🙂
Lige da bollerne var nybagt var krummen rigt dejlig saftig og luftig. I dag, to dage efter bagning er bollerne blevet mere bestandige og lidt tørre/seje i krummen. De smager stadig ganske godt, men en tur på brødristen og lidt smør, gør kun bollerne godt 😉

Jeg tror dog ikke, at jeg vil betegne disse boller som sunde – de er ihvertfald ikke bagt med den hensigt – men grundet den øgede mængde protein, er der mere næring i, end der havde været i en hvedemelsbolle.

Og så er der jo heller ingen som har sagt, at alt hvad man spiser skal være sundt, man skal også have lov til at nyde 😀

proteinboller

Første fri weekend siden uge 27 og julebag.

Jeg har i denne weekend har min første weekend uden arbejde i weekenden siden uge 27 (hvilket var weekenden under Roskilde Festivallen). Det var rigtig dejligt at have en weekend uden arbejde, men på en måde var det også lidt underligt at have så meget tid til rådighed, hvilket blev brugt på rengøring der hjemme, fitness, julebagning og hygge.

Jeg har i denne weekend for første gang prøvet at koge klejner, hvilket gik meget bedre end jeg havde forventet, ud fra det, som min mor havde fortalt mig omkring det. Der var dog nogle udfordringer undervejs. Første udfordring opstod, da jeg fandt ud af, at jeg ikke ejede en kagerulle. Men i sådan en situation er det er det al tid godt at have en mor, som man  kan spørge til råds, så jeg ikke behøvede at gå ud og bruge penge på en kagerulle. For i stedet for en  kagerulle kunne jeg bruge en glasflaske. Og så var det så heldigt, at jeg havde en flaske fisk stående. Så upthi vupti, så havde jeg mig en “kagerulle” – og den fungerede som den skulle.
At folde klejnerne har heller ikke noget problem, og kæresten syntes med sit drengesind, at det mindede om en  kvinde for neden, så han syntes vidst det var ganske underholdende at vride dem.
Klejnerne havde jeg valgt at koge i olie, da det var det jeg havde, og det fungerede fint, men det var lidt en udfordring, da olien kogte over, og der var varm olie ud over det hele. Men klejnerne blev gode.

Dette er opskriften som jeg brugte:
– 180 g blødt smør.
– 115 g sukker.
– 3 æg.
– ½ dl piskefløde.
– 500 g hvedemel.
– 2 tsk kardemomme.
– 1 tsk hjortetakssalt.
– Lille nip salt

– 1 L olie til kogning

Klejner på det sidste billede er nogen, som jeg eksperimenterede med. I de mørke klejner er der kakaopulver i. Det har gjort, at klejnedejen blev mere skør i det, da den blev kogt, men de smager dejligt af chokolade. I de lyse er der tilsat chili til dejen, hvilket fungerede helt fint. I de runde er der nutella i midten. Det fungerede bedre end forventet med nutallaen, men de blev meget bastande, fordi der var så meget dej.

10866797_10205577237849043_1927442143_n10863695_10205577237729040_2084530077_n10866911_847049012000482_1515321786_n
aaa10846891_10205577237769041_1227396734_n10866994_10205577253529435_567077258_n

Protein-kop-kage

Jeg har længe tænkt på at prøve at lave en kopkage, men jeg har aldrig fået det gjort. I dag tænkte jeg så, at når der efterhånden er så mange opskrifter på kage, hvor proteinpulver indgår, må der også være en opskrift på proteinkage i kop. Jeg var selv lidt for doven til at søge på nettet efter en opskrift, så spurgte min kæreste, om han ikke ville finde en for mig – og det ville han gerne 🙂
Han fandt denne opskrift til mig:
– 1 scoop proteinpulver (valgfrit)
– 1 spsk kakaopulver
– 2 spsk olie
– ½ tsk bagepulver
– 1/8 sød (eller vaniljesukker)
– 1 æg.
– Mix det hele med lidt mælk eller vand, til konsistensen er som kagedej og giv det 40-60 sekunder i ovnen.
Jeg valgte at undlade kakaopulver, og valgte proteinpulver med pastichesmag.

Det lyder jo ganske godt, men jeg må indrømme, at resultatet af min kage, blev mere som en badesvamp end som en kage. Jeg tror dog ikke, at det skyldes opskriften, men at jeg var usikker på om kagen var færdig efter de 60 sekunder i mikroovnen, så jeg gav den lige tid ekstra, og lidt ekstra, og lige lidt ekstra  igen, så tror alt i alt, at den har fået 3 minutter.
Som den er lige nu, er min “kage” ikke spiselig, men jeg håber på, at den efter en nat i køleskabet, vil suge noget fugt fra luften, og fra den vanilje-protein-yoghurt, som jeg har hældt over den.
Og så er der ikke andet at gøre, end at prøve igen, og så undlage at give den så lang tid 😉

_DSC0706_DSC0705_DSC0704

Boller med oliven og tomater

Bollerne med proteinpulver og bær var ikke de eneste boller, som jeg bagte i går. Jeg bagte også disse biller med hækkede oliven i olie og friske tomater fra mine forældres have. Som med de andre, er disse også lavet lidt på slum, men har brugt:

  • ½ pakker gær
  • 1 glas hakket oliven
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 kop sødmælk
  • 5-6 små tomater
  • Hvedemel
  • Et nip salt + paber

Først varmede jeg  mælken, til det var lillefinger varmt, og opløste gæren der i . Derefter rørte jeg bagepulver, natron og peber og salt i. Derefter rørte jeg oliven i olie og tomat i, og tilsatte mel, til det havde en konsistens, som jeg synes var passende. Jeg lod det hæve til dobbelt størrelse,  formede dem til boller, og bagte dem i ca 15 minutter ved 200 C , normal ovn.

Bollerne blev rigtig gode, med masser af smag. Kan klart anbefales at bage boller med hakkede oliven i olie (:10579265_10204530658125204_1057192652_n

10595856_10204530657445187_384658494_n