Let og lækker salat med rester fra køleskabet

At lave ekstra god mad til sig selv – ikke noget jeg er god til

Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg laver dårlig mad, når det kun er til mig selv, jeg laver mad. Men det skal forstås sådan, at jeg ikke rigtig gider stå og bruge lang tid på at lave mad i køkkenet, hvis det kun er til mig selv jeg laver mad. På en måde føler jeg at det er lidt ligegyldigt at kræse om maden, hvis jeg ikke har nogen at forkæle med den. Men det er i grunden en helt forkert tanke, for hvorfor skulle jeg dog ikke også forkæle mig selv med god mad? Så i dag blev dagen, hvor jeg for første gang stod i køkkenet, og lavede et rigtigt lækkert måltid, kun til mig selv. Jeg må da indrømme, at jeg havde det lidt underligt med at sidde for mig selv med lækker mad, men tror det er fordi jeg ubevidst forbinder ekstra god mad med socialt samvær og hygge. Men jeg fortryder bestemt ikke, at jeg brugte den tid i køkkenet i dag, for det smagte FANTASTISK!

Menuen i dag stod på spinatfyldt ørred bagt i ovnen (200 grader celsius, normal ovn, ca. 35 minuuter) med kartofler, gulerødder og en klat smør.
Jeg var nemlig så heldig, at der var en fra min klasse, som var ved at “drukne” i frisk fangede ørreder, fordi hendes mand er rigtig glad for at fiske, men ikke selv spiser fiskene, og deres datter heller ikke spiser fisk. Hun spiser dog selv fisk, men hun kunne ikke helt se, hvordan hun skulle nå at få spist al den fisk, som han var kommet hjem med. Så jeg lavede en aftale med hende om, at jeg købte to fisk af hende – det var så den ene af dem jeg tilberede i dag.

_DSC0790 _DSC0792 _DSC0807 _DSC0809 _DSC0815 _DSC0823

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let og lækker salat med rester fra køleskabet