Fiskesuppe lavet på “rester”

Da jeg havde min ven på besøg i fredags, hvor vi lavede fiskepinde, havde jeg så usmart (eller smart?) at købe hele rødspætter. I stedet for at smide ben og skind ud, valgte jeg at koge en fiskefond på det, med henblik på at lave suppe af det, men appetitligt ser det godt nok ikke ud!

_DSC0707

For at give suppen noget mere “krop” blev resterne af de ovnbagte kartofler og rodfrugter kogt med i fiskefonden, og efter at det havde kogt i en 10 minutters tid, til satte jeg lidt sødmælk, et par tomater og gav det en kort kort blenderen, så der stadig var stykker at grøntsager i suppen. Derefter kom suppen tilbage på komfuret, hvor jeg til satte 300 g frosne rejer, og lod det koge uden log, til suppen igen var blevet varm, og havde den konsistens, som jeg syntes den skulle have.
Da suppen var kogt færdig star jeg en avocado i stykker, som jeg kom i suppen (min mor havde nemlig været så sød, at købe 3 avocadoer til mig, da hun ved hvor glad jeg er for dem).
_DSC0711

Oprindelig havde det været meningen, at jeg skulle have mine forældre til middag, men da de fra kontaktede mig fra det plejecenter, som jeg arbejder på, for at høre, om jeg kunne komme på arbejde fra 18-22, blev min mor og jeg enige om, at de istedet ville komme til eftermiddagskaffe, og så komme til aftensmad en anden dag, eftersom at søndagsvagterne er de vagter, som giver bedst. Men som det fremgår, nu hvor jeg har lavet fiskesuppe til aftensmad, kom jeg ikke på arbejde alligevel. Det er ikke fordi, jeg meldte fra, men omkring kl 16 fik jeg en sms med, at det ikke var nødvendigt, at jeg mødte op, da det personale, som jeg skulle afløse, selv havde fundet en vikar.
På en måde var det selvfølgelig ganske rart ikke at skulle på arbejde, da jeg var træt efter en hård omgang træning i formiddags. Men nu havde jeg opsat mig mentalt til at skulle på arbejde, og jeg så kunne jeg godt have haft mine forældre til aftensmad alligevel. Men sådan skulle det ikke være, men jeg skulle jo have mad alligevel, og som min mor siger, så skal man også have god mad, selv om man kun er en selv. Så jeg slog tanken om rugbrødsmadder med leverpostej væk, og lavede suppen alligevel.
Og så havde jeg nu også tid til at få vasket mit rottebur, støvsuget og ryddet lidt op 🙂

Hjemmelavet fiskepinde

I fredags var jeg sammen med en ven. Det var første gang, at han skulle se mit lille hjem, og selvfølgelig skulle vi have fiskepinde til aftensmad, eftersom vi har en gammel intern joke omkring det. At købe færdig lavet fiskepinde er nemt og hurtigt, men vi blev enige om at lave dem selv – hvilket også burde være ret let. Nogle filletter af hvis fisk skåret i passende størrelser, som først bliver vendt i mel, derefter sammenpisket æg, derefter i rasp, og så steges på panden i varm olie. Ganske simpelt. Men hvad jeg ikke helt havde været opmærksom på, da jeg købte min fisk var, at det ikke var rødspætte filletter, men rødspætter med skind og ben. Ups. Men ja, så var det jo “bare” at skære kødet fri fra benene og skindet. Efter noget tid, havde vi (jeg), så endelig fået fjernet ben og skind fra kødet, men stykkerne var alt andet end ensartet.
Så skulle vi igang med panerer fisken. Jeg havde ikke købt rasp, fordi jeg havde læst mig frem til, at man uden problemer kunne bruge müsli, og det havde jeg en del af. Min ven spørger så lidt undrende, hvad det er for nogle små røde stykker, som der er i müslien, og som nu sidder på fisken, må jeg små grinende sige, at jeg vidst havde glemt, at der var små jordbær stykker i min müsli. Så ja, det blev nogle lidt alternative fiskepine – hvis man da kan kalde dem for det.
Vi spiste fiskepindene, der trods deres lidt specielle udseende og sammensætning, smagte helt utrolig godt, sammen med kartofler og diverse rodfrugter lavet i ovnen.
_DSC0705 _DSC0708 _DSC0710
Det er klart noget jeg vil lave igen, men næste gang bliver det fisk købt som fillettet 😉

Protein-kop-kage

Jeg har længe tænkt på at prøve at lave en kopkage, men jeg har aldrig fået det gjort. I dag tænkte jeg så, at når der efterhånden er så mange opskrifter på kage, hvor proteinpulver indgår, må der også være en opskrift på proteinkage i kop. Jeg var selv lidt for doven til at søge på nettet efter en opskrift, så spurgte min kæreste, om han ikke ville finde en for mig – og det ville han gerne 🙂
Han fandt denne opskrift til mig:
– 1 scoop proteinpulver (valgfrit)
– 1 spsk kakaopulver
– 2 spsk olie
– ½ tsk bagepulver
– 1/8 sød (eller vaniljesukker)
– 1 æg.
– Mix det hele med lidt mælk eller vand, til konsistensen er som kagedej og giv det 40-60 sekunder i ovnen.
Jeg valgte at undlade kakaopulver, og valgte proteinpulver med pastichesmag.

Det lyder jo ganske godt, men jeg må indrømme, at resultatet af min kage, blev mere som en badesvamp end som en kage. Jeg tror dog ikke, at det skyldes opskriften, men at jeg var usikker på om kagen var færdig efter de 60 sekunder i mikroovnen, så jeg gav den lige tid ekstra, og lidt ekstra, og lige lidt ekstra  igen, så tror alt i alt, at den har fået 3 minutter.
Som den er lige nu, er min “kage” ikke spiselig, men jeg håber på, at den efter en nat i køleskabet, vil suge noget fugt fra luften, og fra den vanilje-protein-yoghurt, som jeg har hældt over den.
Og så er der ikke andet at gøre, end at prøve igen, og så undlage at give den så lang tid 😉

_DSC0706_DSC0705_DSC0704

Health & Rehab SCANDINAVIA messe i Bella centeret

Jeg havde studie dag i dag, men igen blev den ikke brugt på at læse. I stedet blev den brugt på at tage på rehab messe inde i Bella Centeret. Det var min mor, som er ergoterapeut, som havde skaffet mig et adgangskort, fordi hun mente, at det ville være lærerigt for mig, både i kraft af mit studie, men og i forbindelse med mit arbejde.

Først tænkte jeg, at det nok ville blive lidt kedelig at se på diverse hjælpemidler, men de 4-5 timer, som vi var der inde, fløj afsted. Der var selvfølgelig nogen til, som jeg syntes jeg langt mere spændende end andre. Min mor, som er ergoterapeut, kiggede selvfølgelig efter nogle andre ting end jeg, men når hun så begyndte på en lidt længere snak, gik jeg lidt rundt ved de nærmeste stande, så på hvad de havde og hvis de havde nogle gode reklameting (eller små indpakkede chokolader) tog jeg dem med mig.
Jeg fik set rigtig mange ting, som jeg aldrig har set før, og jeg har sikker ikke registreret alle de ting der var, netop fordi der var SÅ mange ting.
Nogen af de stande, som fangede min interesse mest, var blandt andet:

– Arla Foods amba, som har langeret to forskellige drikkeyoghurt beriget med protein, en med vanilje og en med hinbær, og en proteinberiget yoghurt, som smagte som æblekage med cremefraise, virkelig gode, og geniale til dem, som er småt spisende.
Se produktet her:  http://www.arla.dk/produkter/brands/protino/

– Gloria Mundi Care, som har lavet et ur til blinde, som er helt utrolig stilfuldt, og som fungerer ved, at der er to små kulger, en for minutter og en for timer, som bevæger sig rundt, dels på skiven, og dels på kanten af skiven.
Se produktet her: http://dk.gloriamundicare.com/the-bradley-fra-eone-ur-for-svagtseende-eller-blinde.html.

– En mobil personligt, som for eksempel gør det muligt, at få forflyttet en person fra sin kørestol og over i en kano. Jeg synes, at det er en helt igennem fantastik ting, da det netop kan være med til at give en person, som normalt ikke har mulighed for det, fordi det er for tungt/besværligt, at få dem flyttet uden et hjælpemiddel.
Se produkt: http://www.handikano.dk/product-category/levabo-lifte-til-forflytning.

Og så var der også rigtig mange andre stande, som fangede min interesse, specielt dem, som gjorde det lettere for børn og unde, at få en så normal hverdag som muligt, men jeg kan desværre ikke huske navnene på dem alle sammen, og fik ikke taget en folder med fra alle de stande. øv. Men noget af det, som jeg også synes fortjener at blive fremhævet, er dem som laver mad til personer med dysfagi (fejlsynkning), som stræber i mod at gøre det muligt for personen med dysfagi at drikke og spise, uden at risikere at blive kvalt, fordi det kommer ned i luftrøret. Det kan gøres ved at tilsætte fortykningsmiddel til væsken, og ved speciel kost, som jeg endnu ikke helt forstår, hvordan man laver. Om det smager godt, aner jeg ikke, men jeg må indrømme, at jeg aldrig håber, at jeg bliver nødsaget til at spise det, for appetitligt synes jeg ikke, at det ser ud – vi har en på plejecenteret, hvor jeg arbejder, som får det. Men det er blandt andet firmaer som www.Toft-Care.dk og www.Nutricia.dk, som forhandler det. Der er sikkert mange andre, men disse var ude på messen. Så selv om jeg intet har fået læst i dag, så føler jeg bestemt ikke, at jeg har spildt min studiedag, da jeg har set og lært så mange nye ting, samt haft en rigtig hyggelig dag sammen med min mor 🙂

Lidt om studiet og lidt om aftensmad

Jeg er nu igang med 2. uge på sygeplejestudiet – og jeg er stadig rigtig glad for det. Jeg synes, at det faglige niveau er ganske passende, men det bunder nok i, at det vi har om lige pt er det mest basale omkring kroppen, samt at lære det grundlæggende omkring proteiner, kulhydrater, fedt og almen kemi, hvilket jeg havde om i biologi og kemi på gymnasiet. Men jeg ved, at bare fordi jeg lige nu har let ved det, er det stadig vigtigt, at jeg følger med i undervisningen, og lytter, som om det er første gang jeg hører det, for ellers er det let at komme bagud. Men jeg må da indrømme, at jeg godt kan være lidt for god til at lave andet end det jeg skal – men det er så noget, som jeg kan arbejde på.

Vi havde i dag fri klokken 11:05, så det har været en kort studiedag, hvilket har givet mig tid til, at få nogle af de sidste ting i lejligheden på plads, læse nogle lektier, været til træning, handlet kød ind, som jeg har pakket i små poser og lagt i fryseren. Jeg købte 2,4 kg hakket svin, 8-12 % fedt, til 110 kr, så der var ikke så dyrt. Når jeg nu havde købt hakket svin, var det jo oplagt at stege en kribinet til aftensmaden.

_DSC0702

Som du kan se på billede, blev det til en ganske pæn størrelse kribinet, men jeg var også blevet ret sulten efter træning, og så er det efterhånden noget tid siden, at jeg har fået kød, som ikke er i form af skive skåret pålæg. Kribinetten har fået en skive mild ost på toppen, og er lagt på en blanding af fuldkorns bulgur, quinoa, tomater og bønner. Super lækkert og utrolig, let, specielt fordi  blanding af fuldkorns bulgur, quinoa, tomater og bønner er rester fra aftensmaden i går.

Det er ikke fordi, jeg ikke har haft lyst til at spise kød, men har ikke rigtig følt, at jeg havde pengene til det, og da der har været tilbud på æg i fakta, har jeg spist det istedet for kød. Det er ikke fordi, at æg ikke er godt, men det er bare ikke det samme som kød, så da jeg så, at der var et godt tilbud på kød i Kvickly, tænke jeg, at det ville være dumt ikke at købe det. Jeg fortryder det ihvertfald ikke, og jeg kan mærke, at min krop også er taknemlig for det. Så der er jo en win win situation 😀