Som overskriften på dette indlæg hentyder til, så har der været meget stille her på bloggen den sidste måneds tid, hvilket skyldes eksamener, studenter ugen og derefter Roskilde Festival. Der er sket en masse ting på det sidste, som jeg gerne ville have skrevet om, hvilket jeg desværre ikke her fået gjort, men tænker at nævne nogen at hovedpunkterne

Student: Som sagt, så er jeg blevet student, hvilket føles rigtig, rigtig skønt! Selv om det har efterladt mig med en vis form for tomhed, nu hvor jeg ikke ved, hvad der venter mig efter sommerferien. Jeg har søgt ind på sygeplejedannelsen, så nu håber jeg bare på at blive optaget der, så jeg ved, hvad jeg skal fylde min hverdag ud med.

Roskilde Festival: I år var der fjerde år i træk, jeg var afsted på festivallen. I år var det dog ikke på grund af musikken, men for at være sammen dem fra min klasse som jeg boede i camp med. Jeg havde været rigtig meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage på festival, for jeg syntes det var meget at give næsten 2000kr for en billet, når der ikke rigtig var noget musik, som jeg gerne ville hører. Og da jeg er ved at flytte hjemmefra, er der mange andre ting, som jeg godt kunne bruge pengene til. Det blev så til, at min veninde og jeg arbejdede sammen der ude, hvor vi bland andet havde container vagter og samlede affald. Ikke det mest sindsoprivende, men i bund og grund var det ganske hyggeligt.

At flytte hjemmefra: Som før nævnt, så er jeg ved at flytte hjemmefra, så de sidste par dage har stået på istandsættelse af lejligheden. Glæder mig virkelig til, at den er indflytnings klar!

Det var så gange kort om noget af det, der er sket for mig den sidste månedes tid. Håber på, at jeg snart kan få smækket nogle flere opskrifter op på bloggen, men må indrømme, at jeg ikke rigtig har haft tiden/muligheden for det her på det sidste. Men det kommer nok meget snart 🙂