I søndags var jeg til NordicRace igen, men denne gang var det The Warrior, hvilket var meget det samme som The BurnOut, men samtidig helt anderledes! Denne gang var ruten 15 km lang (der har dog været lidt snak om, at den “kun” var på 13 km), fyldt med en masse forhindringer, og til forskel fra The BurnOut, var det ikke den samme bane man skulle igennem flere gange, men en lang rute, hvilket gjorde det mere spændende, fordi det ikke var til at forudse, hvad der ventede forude. Der ud over havde jeg også en helt anden, og meget bede oplevelse af stemlingen omkring løbet – hvilket jeg også tror kan have noget at gøre med, at når man ikke skulle igennem den samme bane flere gange, blev man ikke blandede med dem fra elite heatet, som tog deres lød meget seriøst. Denne gang havde folk “tid” til at hjælpe hinanden gennem forhindringerne, og hvis man havde svært ved at komme over en forhindring, var der en klar til at give en hestesko, eller et skub bag i. Jeg ved ikke helt, om det giver mening for dig, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sætte ord på det.

Jeg gennemførte de 15 km (eller 13 km?) på 1 time og 35 minutter, hvilket jeg blev ret forundret over, da jeg havde regnet med at bruge 2-3 timer på at gennemføre. Så ud fra min tid, vil jeg næsten også mest tro på, at ruten var de 13 km og ikke 15 km. Men ligegyldigt hvad, så var det en enormt fed oplevelse, og jeg glæder sig allerede super meget til “The Beach” til september. Jeg håber bare, at de til næste gang dropper strøm-forhindringen, for den var i bund og grund ikke specielt behagelig. Det var en oplevelse, men ikke at det er noget, som jeg har behov for at prøve igen 🙂

Som nævnt i mit sidste indlæg, ville jeg lægge nogle af de billeder op, som jeg tog i zoo i weekenden. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg har det med zoologiske haver. På den ene side synes jeg det er helt fantastisk at få muligheden for at se nogle dyr, som man ikke ser normalt. Og de dyr, som bliver født i fangenskab, vil ikke have de store muligheder for at overleve i naturen. Men på den anden side, har jeg det rigtig skidt ved tanken om, hvordan mange af dyrene lever i alt for små burer, og vandre frem og tilbage grumdet stress. En ting jeg godt kan lide ved Københavns zoo, er det arbejde der bliver lagt i, at give flere og flere af dyrene bure af en betydelig størrelse, hvor der er fokus på, at dyrene også kan aktiverer sig sig. Tag foreksempel elefanterne og isbjørnene, der er virkelig sket fremskridt. Så ja, mit forhold omkring at holde dyr på den måde er ret ambivalent. Men her er nogle få af de billeder jeg tog. Billederne er ikke blevet redigeret.

I går havde jeg fødselsdag og fyldte 21 år. Det meste af dagen brugte jeg sammen med mine forældre i Zoologisk have i København. Måske ikke det mest “voksne” at lave, men det var nu engang super hyggeligt, og jeg fik taget nogle billede af dyrene.  Jeg må indrømme, at jeg er lidt ambivalent omkring det med zoologiske have, men det vil jeg skrive mere op i et andet indlæg, hvor jeg også vil lægge nogen af mine billeder op. Jeg har nok ikke nævnt det før, men det at fotograferer er også en af mine interesser, som jeg desværre ikke er så god til at få dyrket.  Min kæreste kunne desværre ikke komme med i zoo, da han skulle på arbejde, men heldigvis kunne han tage med ud og spise om aftenen, hvor vi var på running sushi. Det var SUPER lækkert, og for første gang i jeg ved ikke hvor lang tid, lykkedes det mig at spise af en buffet, uden at spise så meget, at jeg måtte gå fra stedet med ondt i maven og kvalme. Måske det bliver i mit 21’ende år, at jeg lærer, ikke at spise så meget, at jeg bliver dårlig. Man kan jo håbe på det 🙂

Nårmen, hvad dette indlæg egentligt handler om, er et jeg i dag har indtaget min første æggelatte. Nu har jeg i lang tid set diverse opslag i forskellige facebook grupper, og læst om det på diverse blogs, og nu følte jeg så, at det var tid til at prøve det selv. Jeg har læst en masse om, hvordan folk til at starte med væmmedes ved tanken om kaffe med æg og smør, men derefter måtte indrømme, at det faktisk smagte ganske godt, og at en del nu slet ikke vil undværer det. Så ja, det skulle prøves, og jeg må indrømme, at det smager ganske fint, ikke grimt eller noget, og så mætter det ganske fint. Min far fik også en tår, og måtte medgive mig, at det ikke var det værste han havde smagt, men at der nok var lidt for meget kanel i til hans smag. Min mor nægtede dog at smage på mig “stas”.

Måden jeg lavede min æggelatte på, var med 1 æg, en klat smør, noget pulverkaffe og lidt kanel, som jeg havde i en skål. I en el-kedel kogte jeg vandet, og i det jeg hældte vandet ned i skålen, startede jeg vil stavblender, så ægget ikke nåede at koagulerer, og jeg i stedet ville få en røræggelatte. Da det var blendet godt, hældte jeg det over i en kop, og så var der serveret 🙂